Angst er en naturlig følelse som alle mennesker oplever, når de forventer, at noget dårligt kommer til at ske. Angst hjælper os med at overleve (f.eks. hvis det brænder) og til at præstere (f.eks. til en eksamen). 

                      Almindelig angst kan også være noget man har over en periode. Her vil angsten ofte reflektere éns alder. Mindre børn vil typisk være angste for ting som mørke, dyr og at komme til skade. Som børn bliver ældre vil temaer som at præstere dårligt i skolen og at blive afvist af klassekammerater eller venner typisk begynde at fylde mere.

                      Det kan være rigtig hårdt at have en periode, hvor man er angst for at blive fyret fra sit arbejde, at skulle fremlægge eller at éns venner holder op med at kunne lide én. Både hvis det er én selv, der har angsten eller hvis det er én man holder af, der har den. 

                      Men fælles for de typer af angst er, at selvom det kan være ubehageligt, så overtager det ikke éns liv. Almindelig angst vil typisk også gå over, enten med tiden eller alderen, eller som man får positive erfaringer med, at det man er bange for enten ikke er så sandsynligt eller så farligt som man troede. 

                      Angst bliver et problem, når det fylder for meget og bliver forstyrrende for hverdagen. Det kan f.eks. være at det bliver rigtig svært at gå i skole eller på arbejde. Det kan også være at angsten gør det enormt svært at skulle se sine venner eller at man for meget af tiden går og har det dårligt, fordi man bekymrer sig.

                      Når man får det sådan, kan det være en god idé at få hjælp til at få det bedre.

                      Angst i et omfang, der forstyrrer éns liv er noget ca. 1 ud af 10 børn og unge på et tidspunkt oplever. For voksne er angstlidelser også udbredte. Heldigvis kan angst for langt de fleste behandles, så man enten bliver helt fri for angsten eller lærer at håndtere den, så den ikke længere forstyrrer éns hverdag. 

 

Tegn på angst

Angst handler først og fremmest om at være bange. Det kan være at opleve intens frygt i bestemte situationer, hvilket kan komme til udtryk som f.eks. vrede, at stivne eller at forsøge at komme væk fra situationen. 

Man vil typisk allerede begynde at bekymre sig allerede før situationen sker - enten inden en bestemt ventet situation eller kontekster, hvor situationen teoretisk set kunne opstå. Fordi angst er voldsomt ubehageligt, vil mange også forsøge at undgå de frygtede situationer.

I angst er der ud over tankerne og adfærden også fysiske symptomer. Disse symptomer kan opstå både i selve den frygtede situation og når man tænker på det man er bange for. De fysiske symptomer er kroppen, der forbereder sig på at skulle beskytte dig. De fysiske reaktioner vil typisk opleves som enormt ubehagelige, især hvis man ikke ved hvorfor de kommer. 

De fysiske symptomer strækker sig over f.eks. muskelspændinger, hjertebanken, åndenød, svimmelhed og kvalme. De kan også komme til udtryk som mavepine og hovedpine, særligt hvis man har symptomerne over længere tid (f.eks. hvis man bekymrer sig). Symptomerne kan let tolkes som, at der enten er noget akut galt fysisk eller at man er syg. Oplevelsen af at være syg vil ofte være en reel oplevelse, selvom det ikke er tilfældet. Når et barn f.eks. beskriver hovedpine og ondt i maven op til at skulle fremlægge i skolen, vil det ofte ikke være f.eks. en bevidst strategi for at undgå fremlæggelsen. At holde barnet hjemme vil alligevel på sigt kunne forværre angsten. 

Både børn, unge og voksne kan lide af angst. Børn har typisk sværere ved at italesætte, hvad de oplever, og symptomerne på angst kan derfor se anderledes ud. Især kan de fysiske symptomer fylde meget. Angst kan også komme til udtryk som utrøstelig gråd, vredesudbrud eller at løbe væk. Bekymring kan komme til syne i form af at der stilles enormt mange spørgsmål op til at det frygtede skal ske

 

Forskellige typer af angst

Der findes flere forskellige typer af angst. Forskellen er overordnet, hvad præcis det er man er bange for.

                                                                  

Enkeltfobier
Her er man bange for en bestemt, afgrænset ting. Det kan f.eks. være nåle, højder eller hunde. Disse typer af fobier kan være en udfordring i bestemte situationer, f.eks. hvis man skal vaccineres, flyve eller besøge nogen, der har hund. Fobier kan også tage om sig i et omfang, hvor frygten for nåle betyder at man slet ikke kan tage til lægen eller at frygten for hunde betyder at man slet ikke har lyst til at gå udenfor, fordi der kan være hunde.

Separationsangst
Separationsangst er mest noget man ser hos børn og unge. Her går angsten på en frygt for at være adskilt fra sine forældre, typisk fordi man er bange for at der skal ske noget    dårligt med enten én selv eller éns forældre, når man ikke er sammen. Den bekymring gør det naturligt voldsomt ubehageligt at være adskilt. 

Frygten for adskillelse kan betyde, at det bliver meget svært at skulle i skole eller at overnatte hos venner. Frygten kan også give et behov for konstant at være i kontakt med sine forældre over telefon, når man ikke er sammen.

Social angst
Når man har social angst, er det specifikt sociale situationer man er bange for. Særligt handler det om situationer, hvor der er risiko for at andre tænker noget negativt om én. Det kan være at have en samtale med andre, især i grupper eller nye mennesker. Det kan også være at skulle fremlægge eller at skulle spise foran andre. Man kan også specifikt blive bekymret for om andre skal opdage, at man er angst og tænke dårligt om det, f.eks. hvis man bliver rød i hovedet eller får svedige håndflader.
                      Den sociale angst kan gøre det svært at indgå i sociale sammenhænge og kan også betyde at man både op til og efter sociale sammenhænge bruger rigtig meget tid og energi på at bekymre sig om situationerne. Rigtig mange situationer er sociale og denne type angst kan gøre det svært at gå i skole, ses med venner eller færdes i offentligheden.

Generaliseret angst
Generaliseret angst er mere diffus end andre typer. Her er det centrale symptom, at man bekymrer sig enormt meget. Bekymringerne handler om en række forskellige ting og kan ændre sig over tid. Generaliseret angst adskiller sig fra almindelig bekymringstendens ved, at man bruger enorme mængder af tid og energi på det, og at man får de tidligere nævnte angstsymptomer af sine tanker. Det man bekymrer sig over vil ofte være afhængig af alder. Hvis man er ung, vil det ofte være sociale temaer, mens voksne kan bekymre sig om økonomi og sygdom.

Panikangst
Ved alle typer angst kan man få angstanfald, hvor man akut bliver rædselsslagen og får fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken og åndenød som kan føles som at man er ved at blive kvalt. Panikangst er anderledes, fordi anfaldene tilsyneladende kommer ud af det blå. Fordi anfaldet kommer spontant, kan man let tro at symptomerne skyldes f.eks. et hjertetilfælde. Ved panikangst er disse anfald tilbagevendende. Det kan betyde, at man over tid tiltagende vil tolke almindelig hjertebanken som at man er ved at få et anfald - hvilket ofte vil fremprovokere anfaldet. Man kan også udvikle en frygt for at være i offentligheden, både af frygt for, at det vil fremprovokere et anfald og af frygt for at det kan være svært at komme væk, hvis man får et anfald.

 

 

                      

Kilder

Aarhus Universitet: Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (2025, 4. juli). Angstbehandling til børn og unge. https://psy.au.dk/cebu/cool-kids 

 

Aarhus Universitet: Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (2025, 14. august). Guidelines til forældre. https://psy.au.dk/cebu/guidelines-til-foraeldre 

 

Carr, A. (2016). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology (3rd Ed.). Routledge.

 

Rapee R.M., Lyneham H.J., Hudson J.L., Wutrich V.M., Kangas M., Schniering C.A., & Wignall A., (2019). Cool Kids Angstprogram 2. udgave (M. Thastum, I.S. Dalbach, T.L. Nielsen, S Stjerneklar, M.B. Andersen, Trans.). CEBU.