Både børn og voksne vil til tider opleve at have svært ved at koncentrere sig, have svært ved at sidde stille eller være mere impulsive. Det kan være alt fra, at man glæder sig meget til noget eller at man sidder og skal lytte til en meget lang præsentation af noget man synes er kedeligt.

 Koncentrationsbesvær er også noget man ser ved f.eks. stress, pressede perioder eller hvis man har noget bestemt man går og tænker meget på.

 ADHD er ikke nogen af de ting. ADHD betyder, at man helt fra barndommen har haft svært ved at koncentrere sig, ikke kan holde sig i ro og har svært ved at kontrollere sin impulsivitet. 

 ADHD er noget man har hele livet og udfordringerne er noget man oplever på tværs af situationer. Det er altså ikke kun når man sidder og laver lektier, men også når man prøver at se en film og når man forsøger at koncentrere sig om en samtale med en god ven.

 Man kan ikke som sådan behandle ADHD, men man kan diagnosticere, så det bliver tydeligt, hvorfor man har de problemer man har. Det kan give mulighed for relevant støtte. Ofte giver det også mening at overveje medicin, hvis ikke støtten alene hjælper nok.

 Både børn og voksne med udiagnosticeret ADHD kan af både sig selv og andre blive opfattet som dumme, dovne eller usamarbejdsvillige. Det kan bl.a. føre til, at man får det dårligt med sig selv. Ingen af tingene passer dog. Både børn og voksne med ADHD vil typisk gerne kunne koncentrere sig, sidde stille og være i kontrol over deres impulser. Udfordringen er, at de ikke kan. 

Koncentrationsbesvær

Koncentrationsbesvær ved ADHD kan se ud på mange forskellige måder. Mange forestiller sig, at koncentrationsbesvær mest betyder, at man ikke kan koncentrere sig i skolen, men det ser typisk ikke kun sådan ud. 

 Helt generelt kan koncentrationsbesværet gøre det svært at skabe overblik og struktur. Det kan også gøre det svært at planlægge og gøre ting færdige. F.eks. kan det være meget svært at vende tilbage til det man var igang med, hvis man først er blevet forstyrret. Forstyrrelser kan være både udefra (f.eks. at man får en besked på sin telefon) eller indefra (f.eks. at man får en god idé eller lige kort kommer til at tænke på noget andet).

Koncentrationsbesvær kan bl.a. gøre det svært at lave opgaver, hvor der er flere trin. Det kan f.eks. være større skoleopgaver eller at lave mad. Mange vil derfor begynde at undgå den slags opgaver.

Koncentrationsbesværet kan ses ved, at man laver “sjuskefejl”, er glemsom, mister sine ting og let bliver distraheret. 

Ofte vil man også have svært ved at høre efter. Det kan være et problem i skolen, hvor man får svært ved at samle sig om, hvad læren siger, når en opgave bliver forklaret, og man derfor ikke aner hvad man skal i gang med, når alle andre pludselig finder deres bøger frem. 

Besværet med at høre efter er også noget, der fylder socialt. Her kan man glemme at lytte mens en ved fortæller en historie eller zone ud under en gruppesamtale. Det kan gøre en del forskellige sociale situationer svære.

 En del vil udvikle systemer for at kompensere for de forskellige udfordringer. Hvis man f.eks. har det med at miste sine nøgler kan det være man har et sted man begynder altid at lægge dem. Det kan også være, at man sætter en post-it i entreen om at huske sin taske.

 Den slags kompenserende adfærd kan være en god støtte, hvis man ved at det er fordi man har ADHD. Men hvis ikke kan det gøre det svært at opdage, at det egentlig handler om koncentrationsbesvær. Det kan være energikrævende at kompensere, især uden at vide hvad man kompenserer for. F.eks. oplever nogle at have svært at forstå, hvorfor de ikke “bare” kan koncentrere sig eller huske deres ting ligesom alle andre.

Hyperaktivitet og impulsivitet

Hyperaktivitet og impulsivitet er nogle af de symptomer, der især ser forskellige ud alt efter alder.

Hyperaktivitet

Hyperaktivitet handler om, at man har svært ved at holde sig i ro. For børn er det ofte rent fysisk, altså at man ikke er i stand til at blive siddende på sin stol, at man sidder uroligt, at man løber rundt for hurtigt eller på upassende tidspunkter. Børn med ADHD kan også have svært ved at være stille og generelt larme meget. 

 Det væsentlige her er, at det er i alle situationer og at det ikke passer til alderen. Mange af symptomerne vil være fuldstændig almindelig adfærd hos en 3-årig, men vil måske ikke stemme overens med, hvilke forventninger man har til et barn i 5. klasse. 

 Voksne kan have præcis samme udfordringer, men typisk er voksne bedre til at undertrykke trangen til bevægelse og derfor kan det se anderledes ud. Udfordringen er dog stadig, at det ikke fjerner den indre rastløshed, der er en del af ADHD og kan være meget ubehagelig. En del voksne med ADHD bruger ting som f.eks. hash til at mindske følelsen af rastløshed, hvilket ofte fører til misbrug, som er noget personer med ADHD generelt er mere sårbare overfor at udvikle end andre.

Impulsivitet

At have svært ved at styre sine impulser kan f.eks. tage form af, at man ikke kan vente med at svare til et spørgsmål er stillet færdig, at man generelt afbryder, at man taler for meget og at man ikke kan vente på sin tur (f.eks. i en kø). Ved impulsivitet vil man ofte være meget styret af, hvad der falder én ind lige nu og her.

 For voksne er impulsivitet et element i, at de ofte skifter job, skifter partnere og venner ud og flytter ofte. Ud over trangen til nyt og til at følge indfald, så kan det også være et element, at andre kan blive utilfredse med éns indsats (eller at man selv kan blive bange for at de er det).

ADD

ADD er en undertype af ADHD, hvor man har koncentrationsbesværet, men ikke hyperaktiviteten eller impulsiviteten. Det er en gruppe, der let går under radaren, fordi udfordringerne er mindre tydelige udadtil.

Ved ADD er man ofte mere tilbageholdende og opleves dagdrømmende. En del med ADD har svært ved at indgå socialt med andre, potentielt fordi de simpelthen har svært ved at holde koncentrationen om en samtale. 

Personer med ADD bliver ofte diagnosticeret senere end personer med “klassisk” ADHD selvom deres hverdag og selvværd kan være enormt påvirket af deres symptomer.

Ligesom man kan have ADD, kan man også have en type ADHD, hvor man kun har hyperaktiviteten og impulsiviteten, men ikke koncentrationsbesværet. 

Støtte i hverdagen

Både som barn, voksen og familie kan man få mange forskellige typer af støtte. Det kan være hos egen læge, kommunen eller hos steder som ADHD-foreningen ( https://adhd.dk/ ).

 Hvis man tænker, at man selv eller éns barn har ADHD er egen læge et godt sted at starte. Her kan man blive henvist til en psykiater, der kan diagnosticere. Hvis det er et barn kan man også tage kontakt til PPR, der er en del af kommunen.

 En diagnose alene kan være en stor hjælp med ADHD, fordi det hjælper med at finde ud af hvad éns udfordringer skyldes. Det samme kan psykoedukation, altså undervisning om ADHD, hvor man får viden om bl.a. de udfordringer ADHD kan give og hvad man selv kan gøre for at håndtere dem. 

Ting, der kan hjælpe, når man har ADHD er at lave rutiner (f.eks. for sine morgener), at minimere distraktioner (sætte sig et roligt sted eller slukke telefonen, når man skal fordybe sig). Det kan også være at dele opgaver op i mindre bidder, så de er lettere at overskue eller at skifte mellem opgaver, når man går død i den ene. Nedskrevne to-do lister kan også hjælpe. Man kan finde gode idéer til den slags hjælp her: https://adhd.dk/mestringsbanken/ 

For en del med ADHD er psykoedukation og organisering af hverdagen ikke nok til at løse de udfordringer man oplever. I den forbindelse er der mange, der har god effekt af medicin. Der er stor forskel på, hvem det kan være en god idé for og det er noget man skal snakke med en psykiater om.

Personer med ADHD har oftere end andre problemer med lavt selvværd og depression. Det hænger sandsynligvis bl.a. sammen med gentagne oplevelser med ikke at leve op til egne og andres forventninger, især i den (måske lange) periode før man bliver diagnosticeret og får den støtte man har brug for. Her kan det hjælpe at gå til en psykolog. En psykolog kan også hjælpe én med at forstå sine symptomer og hjælpe med at finde på gode løsninger til udfordringer.

 

Kilder

ADHD-foreningen https://adhd.dk/ 

Carr, A. (2016). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology (3rd Ed.). Routledge.

Geoffroy, MB. & Simonsen, E. (2017). ADHD hos voksne. I Simonsen, E., & Møhl, B., Grundbog i psykiatri (2. udgave. 1. oplag. s. 609-621). Hans Reitzel.

Thomsen, P.H. (Opdateret 07.11.2024). ADHD, oversigt. Lægehåndbogen.  https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/adhd/adhd-oversigt/

 

Billedet fra Pixabay