Identitet
En af de helt centrale udviklingsopgaver for unge handler om at finde svar på spørgsmålet: “Hvem er jeg?”
At finde ud af, hvem man er består af rigtig mange forskellige brikker. Det handler om ting som hvilken uddannelse man gerne vil tage, hvilke fritidsinteresser man har, hvilke politiske værdier, hvem man gerne vil være venner med og hvilke grupper man gerne vil være en del af.
Køn og seksualitet
Et af de identitetsspørgsmål, der skal afklares for unge er køn og seksualitet. Det kan handle om kønsroller og kønsudtryk. Det kan også handle om hvorvidt man er LGBT+ person.
LGBT+ dækker over både homoseksualitet, biseksualitet og transkønnethed. Det plus, der er til sidst, er en inklusion af andre grupper, der bryder med normerne for køn og seksualitet. Det kan f.eks. være personer, der er aseksuelle (ikke oplever seksuel tiltrækning) eller interkønnede (personer, der er født med en variation i fysiske kønskarakteristika, der falder udenfor de almindelige kasser).
Seksualitet handler om, hvem man forelsker sig i (og om man overhovedet forelsker sig). Køn handler om om man er dreng, pige, ligger et sted imellem eller slet ikke hører til nogen af kategorierne. Køn og kønsudtryk er to forskellige ting. Nogle piger har f.eks. en præference for et feminint udtryk, mens andre foretrækker et maskulint. Det gælder ikke kun for transpersoner, men for alle, at køn handler om, hvordan man identificerer sig, ikke hvordan man ser ud.
Køn og seksualitet er også to forskellige ting.
Fouchard, Graugaard og Kjeldsen, 2025 (for Patienhåndbogen på sundhed.dk)
Nogle unge ved tidligt, hvilket køn og seksualitet de har, og for dem handler mange af spørgsmålene om bl.a. at acceptere sig selv og at navigere i hvordan andre reagerer. Andre unge bruger længere tid på at finde ud af det og kan også have brug for at mellemlande i forskellige identiteter inden de lander det sted, der er rigtigt for dem - uanset hvor det ender med at være. Køn og seksualitet kan også ændre sig livet igennem, og er på den måde for alle mennesker flydende.
Eksperimenteren med identitet
Alle unge, uanset om de er LGBT+ personer eller ej, har brug for at eksperimentere med deres identitet. Det er en naturlig del af det at blive voksen.
Eksperimenteren kan tage form af alt fra pludselige skift i tøjstil, at udvikle en stor interesse for noget nyt eller endda at have en periode, hvor man helst vil tale engelsk. Nogle af tingene vil være en fase, mens andre kan være noget varigt.
For forældre kan det være udfordrende at give den unge tid og plads til den proces det kan være finde ud af hvem de er. Men ligesom støtte, opbakning og nysgerrighed fra forældre har stor betydning for unges trivsel og udvikling generelt, så gælder det også i spørgsmål om identitet specifikt.
Unge, der eksperimenterer med mange forskellige roller og identitet gennem deres ungdom, bliver generelt til voksne med en stærkere og stabil identitet. De udvikler højt selvværd, selvstændighed, en selvvalgt livsretning og kan bedre tåle perioder med modgang.
Identitetsovervejelser for unge LGBT+ personer
I en undersøgelse fra 2020 fandt man, at noget nær alle de 3300 danske LGBT+ personer, der deltog var begyndt at gøre sig tanker om deres køn og seksualitet før de fyldte 19 år - og for en stor del af deltagerne var det før de fyldte 14 år (ALS research for Ligestillingsafdelingen under miljø- og fødevareministeriet, 2020)
Alligevel gik der typisk en del år, før deltagerne fortalte nogen om de tanker. 1 ud af 4 ventede helt til de var i 20’erne med overhovedet at snakke med andre om det.
Mange unge LGBT+ personer venter altså en del år før de begynder at fortælle om de tanker de går med - og det drejer sig om at tale med nogen overhovedet. Også forældre.
Undersøgelsen er lavet blandt LGBT+ personer i alle aldre, så for en del af deltagerne er ungdom noget, der ligger lidt længere tilbage. Den overordnede tendens med at vente en del år er dog stadig den samme for LGBT+ personer, der er unge i dag.
I en anden undersøgelse har man spurgt 700 danske unge, der ikke er ude overfor deres familier om hvorfor. For en stor del af deltagerne var det af frygt for ikke at blive forstået, ikke at blive accepteret, diskrimination og at det vil gøre deres liv svært.
For 1 ud af 3 af de unge handlede det også om, at de ikke var helt sikre på deres køn eller seksualitet (Juhl for LGBT+ Ungdom, 2021).
Det betyder, at unge LGBT+ personer typisk har tænkt over deres køn og seksualitet længe før de deler det med familien. Det betyder også at unge LGBT+ personer ikke får samme støtte mens de eksperimenterer med deres identitet som andre unge gør.
Som tidligere nævnt er forældrenes støtte, opbakning og nysgerrighed vigtig for børns trivsel og udvikling. Det gælder når unge forholder sig til alle dele af deres identitet og det gælder også her.
Forældre, der generelt er tydelige omkring åbenhed overfor alle køn og seksualiteter vil have større chance for, at deres unge fortæller dem om de tanker de går med. Og forældre, der får at vide, hvilke tanker éns barn går med om køn og seksualitet får netop mulighed for at støtte op om deres barn i alle dele af processen.
Nogle unge har brug for at ombestemme sig mange gange før de finder ud af hvem de er - det kan være at hoppe rundt mellem køn og seksualiteter. Det kan også handle om at skifte navn flere gange. Eller pronomener - altså i perioder, eller bestemte dage, at ville kaldes ‘hun’, andre dage ‘han’ eller ‘de’.
Nogle unge har brug for at prøve bestemte køn og seksualiteter af før de opdager præcis hvor på et LGBT+ spektrum de lander (hvis det overhovedet er der). For andre handler det med at ‘ombestemme’ sig om, at deres køn og seksualitet er flydende eller ikke passer ind i klassiske kasser.
Og for andre igen er det mere en proces med at ‘komme ud’, hvor der overhovedet ikke er brug for eksperimenteren, men hvor der stadig er lige så stort behov for at deres forældre støtter op om dem og går til dem med nysgerrighed, selv hvis de unge præsenterer dem for seksualiteter eller køn de ikke tidligere har kendt til.
Hvordan unge LGBT+ personers forældre tager imod deres køn og identitet har stor betydning for forholdet til forældrene i fremtiden. Det har også stor betydning for, hvordan den unge har det.
LGBT+ personer har øget risiko for at opleve bl.a. diskrimination, mobning og bredere stigmatisering. Det har den konsekvens, at LGBT-personer generelt oftere kæmper med ensomhed, depression, angst, selvskade, risikoadfærd og selvmordstanker.
Støtte fra forældre kan i høj grad være med til at forhindre, at deres LGBT+ børn får det dårligt. Det vil det have uanset alder, men især for børn og unge gør det en ekstra stor forskel at have støttende forældre. Den store betydning af forældreopbakning gælder også i tilfælde, hvor den unge har negative oplevelser udenfor hjemmet.
Hvordan ser støtte fra forældre ud?
Støtte fra forældre kan handle om en generel nysgerrighed og accept af alle dele af éns barn. Det handler om at være åben overfor at éns barn kan forelske sig i personer af forskellige køn. Det handler også om, at være åben overfor, at éns barn har et andet køn end man troede.
Støtte tager også form af, at man bruger det navn og de pronominer, éns barn beder om. Pronominer hedder også stedord og er ord som ‘han’ og ‘hun’. Nogle mennesker foretrækker, at man i stedet bruger ‘de’ eller ‘hen’. Man kan læse mere om pronominer i den her guide lavet af LGBT+ Danmark: https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2022/09/Den-lille-guide-til-pronominer-LGBT-Danmark-digital.pdf
Støtte kan også være at engagere sig i hvilke oplevelser, éns barn har med andre familiemedlemmer, med deres venner og i skolen. Og at blande sig, hvis det er nødvendigt.
Det kan også være at opsøge viden. Både om køn og seksualitet direkte, men også om f.eks. sikker sex for LGBT+ personer, så éns barn får lige så god viden om sex som deres jævnaldrende gør.
Et sted man kan opsøge viden, rådgivning og netværk (både for forældre og børn/unge) er LGBT Danmark ( https://lgbt.dk/ ). Hvis man er minoritetsetnisk LGBT+ person kan man ud over det også kigge på Sabaah ( https://sabaah.dk/ )
Hvis man har et barn, der er transkønnet er der også ekstra muligheder i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn ( https://fstb.dk/ ).
Hvis éns barn er transkønnet kan det også være særligt relevant at forholde sig til om éns barn gerne vil begynde at bruge et andet navn - måske bare i hverdagen, men måske også juridisk. Nogle transkønnede vil gerne udtrykke deres køn igennem hår og tøj. Det kan også være, at man gerne vil have kønsbekræftende behandling i form af hormoner eller operationer.
Transkønnede unge, der starter en pubertet, de ikke ønsker kan få det enormt dårligt psykisk.
For unge transpersoner, der gerne vil have et kønskongruent kropsligt udtryk kan stophormon være en mulighed. Her sætter man puberteten på pause, så den unge kan få tid til at overveje, hvad de helst vil. Man kan uden videre stoppe for at sætte puberteten i gang igen. Man kan også rykke videre til krydshormon og der vil man så starte en pubertet, der er i overensstemmelse med kønsidentiteten. Al den behandling foregår igennem Region Hovedstaden.
Der er stor forskel på transkønnede personer og det er f.eks. langt fra alle, der gerne vil have hormoner. Helt generelt er det en god idé at lytte til hvad éns barn fortæller, at de gerne vil.
Hvis man som ung eller familie har brug for ekstra støtte kan en mulighed også være at finde en psykolog, der kan hjælpe med at sparre om overvejelser, at passe på den unges mentale helbred og hjælpe hele familien med at lande i det hele sammen.
Kilder
ALS Research (2020). Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet. https://alsresearch.dk/wp-content/uploads/2020/08/Udfordringer-og-stigma-LGBT.pdf
Afdeling for Vækst og Reproduktion (tilgået 22. september, 2025). Transkønnede unge under 18 år - hormonbehandling af. Region H.
https://www.rigshospitalet.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/sider/transkoennede-unge-under-18-aar---hormonbehandling-af-28469.aspx
Carr, A. (2016). Normal Development. I The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology (3rd Ed. s. 3-35). Routledge.
Fouchard, J., Graugaard C., Kjeldsen HC. (2025). Hvad er LGBT? Patienthåndbogen. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/hvad-er-lgbt/
Hilden, M., Simonsen RK., Kjeldsen HC., Graugaard C. (opdateret 14.02.2023). Kønsinkongruens (transkønnethed). Lægehåndbogen.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sundhedsoplysning/forebyggende-medicin/lgbt/koensinkongruens/
Juhl NL, (red. 2021). Stop diskrimination i skolen - LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen. LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2021/06/Stop-diskrimination-i-skolen-2021.pdf
LGBT+ Danmark (tilgået 24. September 2025). Den lille guide til pronominer.
https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2022/09/Den-lille-guide-til-pronominer-LGBT-Danmark-digital.pdf
Mental Health Foundation (tilgået september 2025). LGBTIQ+ people: statistics.
https://www.mentalhealth.org.uk/explore-mental-health/statistics/lgbtiq-people-statistics
Newcomb ME, LaSala MC, Bouris A, Mustanski B, Prado G, Schrager SM, Huebner DM. (2019). The Influence of Families on LGBTQ Youth Health: A Call to Action for Innovation in Research and Intervention Development. LGBT Health. 2019 May-Jun;6(4):139-145. doi: 10.1089/lgbt.2018.0157.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6551980/#s008
Billed Learning corner Den europæiske union