Forældre på barsel
Forældre på barsel
Er du trist eller bekymret imens du er på barsel
Har du svært ved at komme ud af døren?
Jeg tilbyder terapi til forældre på barsel, enten i eget hjem eller i min praksis. At blive forældre er en kæmpe omvæltning, der stiller store krav til os som forældre. At være forældre på barsel kan medføre stor angst, utryghed, usikkerhed om egne evner og en oplevelse af ensomhed og isolation. Man kan som mor eller far føle sig utilstrækkelig og bange for ens egne følelser som tristhed, vrede og ligegyldighed. Det at blive forældre kan også sætte tanker i gang om ens egen barndom og hvordan ens egne forældre har været over for en.
Hvis graviditeten, fødslen, barnet, parforholdet og jobbet samtidigt har været særligt udfordrende, kan det gøre barslen knap så rosenrød. Det kan være svært at opnå mor-/barnkontakt - det er ikke unormalt. Både mor og far kan opleve nogle af de følgende reaktioner, og ofte vil de se forskellige ud i adfærd og behov. Fødselsdepression og fødselsreaktioner er også en del af forløbet. Husk, der er en barselssupport-telefon tilgængelig i forløbet.
Manglende tilknytning/kontakt til barnet og til egne følelser
Chock- og belastningsreaktioner - ændringer i adfærd, humør og hukommelse
Stressreaktioner
Angst, vrede, tristhed, ensomhed og dårligt selvværd
Ubalance i parforholdet
Depression
Krise- og sorgfølelser
